Servicehunde

En servicehund bevilges efter Serviceloven §112. Dermed er der visse kriterier, borgeren skal leve op til, før vi kan finde et firbenet match.

• Lægen skal dokumentere, at der er tale om en nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
• Alle andre behandlingsmuligheder skal være udtømte.

Dernæst vurderer kommunen hjælpemidlets væsentlighed.

Her ser de på, om servicehunden:

• i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne
• i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet
• er nødvendig for, at den pågældende kan udøve sit erhverv.

Alternativt kan borgeren (eller de pårørende) selv betale for servicehunden. Det kræver ingen bevilling hos kommunen.

Alle hunde er skønne. Men det er ikke alle, der egner sig til jobbet som servicehund.

Servicehunde skal være rolige, lydige og venlige – både over for mennesker og dyr. De skal være pålidelige og stabile, så de kan håndtere stressede situationer uden tøven. Og så skal de være sunde. Både fysisk og mentalt.

Alle hundene gennemgår løbende offentlighedstest, for at vurdere deres ageren i det offentlige rum.

Især racer som Labrador Retriever, Golden Retriever og Kongepuddel er oplagte valg.

En servicehund kan aldrig hvile på laurbærrene. Den trænes både før, under og efter, vi finder et oplagt borgermatch.

Før: Uddannelsen starter, når hvalpen er 8 uger gammel. Her øver den sig fx i Deep Pressure Therapy samt at begå sig i det offentlige rum uden at lade sig forstyrre af omgivelserne. Grundtræningen udføres bl.a. i samarbejde med indsatte i projektet ‘Hunde bag tremmer’.

Vi uddanner efter LIMA-principperne (Least Invasive and Minimally Aversive Model), hvor positiv forstærkning er et vigtigt værktøj. Derfor skal borgeren også fortsætte med at anvende hundens foder til belønning i hverdagen.

Under: Træningen fortsætter, når hund og borger matches. Det er nemlig vigtigt, at hunden kender indgående til borgerens udfordringer, og hvordan den skal hjælpe i enhver situation.

Efter: Når overleveringen er afsluttet, lader vi ikke brugeren klare skærene alene. Alle brugere har fx mulighed for at deltage i fællestræninger med instruktører og andre brugere hver måned.

Når borgeren får godkendt sin bevilling, kommer vi på besøg. Her er der mulighed for at forventningsafstemme. Vi sikrer os bl.a., at personen er klar til det ansvar, det er at have en servicehund.

Herefter går vi i gang med at lede efter et firbenet match. Og vi venter gerne, hvis matchet ikke sker i første omgang. Et godt match er nemlig altafgørende for, at der udvikles et vellykket samarbejde fyldt med kemi, respekt og tillid.

Når vi har fundet et match til borgeren, og servicehunden er certificeret, starter overleveringen. En proces, som kræver tålmodighed. Vi tøver derfor ikke med at bruge flere måneder på at skabe en unik forbindelse mellem hund og borger, inden hunden opnår en certificering.

Vi har nemlig set med egne øjne, hvordan en skånsom og grundig overlevering skaber stærke relationer på sigt.

Det er matchet mellem hund og borger, der afgør, hvor lang processen er.

Har vi en hund i træning, der matcher borgeren, er ventetiden ca. 4 måneder. Skal vi derimod kigge efter et match i nye kuld, kan ventetiden strække sig til 1 år.

Her gør det ingen forskel, om borgeren har modtaget en bevilling eller betaler servicehunden af egen lomme.

Vi bliver ofte spurgt, om man kan træne sin egen servicehund. Det kan du godt. Det kræver dog, at du har/vælger en race, der egner sig til jobbet. Og at du er villig til at investere den tid, det tager.

Hos Foreningen Servicehundeakademiet bliver du tilknyttet en erfaren instruktør, der guider dig i forløbet. Men det er dig selv, der står for træningen af hunden.

Det er vigtigt, at du anerkender dit ansvar. Hunden skal vide præcist, hvad den skal gøre i pressede situationer. Det kræver grundig og fokuseret træning.

Bemærk, at der er ingen garanti for, at din hund består uddannelsen. Kun de bedste hunde opnår en certificering hos os.