- +45 30 202 028
- info@servicehundeakademiet.dk
Menu
Foreningen Servicehundeakademiet har forestået denne forundersøgelse af servicehundens betydning for psykiske sårbare brugere. Brugerne i undersøgelsen har alle servicehund fra Servicehundeakademiet. Brugerne er i alderen 15 til 57 år. Undersøgelsen er foretaget via semistruktureret interview, med en scoringsskala gående fra et (ingen betydning) til fire (betyder alt), samt indsamling af narrativer. Der spørges ind til servicehundens betydning for følgende emner: frihed, overskud, uddannelse/arbejde, sociale aktiviteter, omverdenen, accept af udfordringer, fysisk og psykisk velbefindende, medicinforbrug, søvnmønster, uforudsete hændelser og familieliv.
Menneskesynet er holistisk med rod i humanvidenskaberne og fænomenologien. Hvert emne præsenteres med et kort teoretisk afsnit, brugernes egne udsagn og et søjlediagram over den procentvise fordeling på scoringsskalaen. Emnet afsluttes med en delkonklusion. Selve undersøgelsen afsluttes med en samlet konklusion.
Gennem undersøgelsen bliver det tydeligt, at servicehundens qua dens uddannelse og funktion faciliterer fysiologiske effekte hos borgeren i form af:
Servicehunden bidrager således til, at borgeren oplever tryghed, selvstændighed, frihed og livsmod. Borgeren oplever færre angstanfald og depressive perioder, og at evt. anfald ikke bliver så ødelæggende og voldsomme. Med en servicehund kan borgeren få frihed, overskud og energi til at kunne leve det liv, de gerne vil og drømmer om. For de unge kan det betyde fastholdelse i uddannelsessystemet, håb for fremtiden og mulighed for deltagelse i sociale aktiviteter. Servicehunden betyder at psykiske sårbare kan leve med deres diagnose(r) uden ensomhed og eksklusion fra samfundet. Servicehundens dæmper på følgerne af psykisk sårbarhed beskrives forskelligt, men fælles er, at det betyder et liv, der er værd at leve med håb for fremtiden.
Denne undersøgelse er udarbejdet af Foreningen Servicehundeakademiet – en non profit forening hvis instruktører har uddannet og udplaceret servicehunde til psykiske sårbare i hele Danmark siden 2014. Efter mere end 9 års erfaring med at udplacere hunde hos psykiske sårbare har vi erfaret og oplevet, at en servicehund er mere en blot en hund og et hjælpemiddel. Den enkelte bruger går fra at være isoleret, have angst, behov for ledsager, ensom og evt. truet på deres eksistens, til en hverdag der fungerer samt genoptagelse af studie eller job.
En del af vores brugere er unge under 30 år – en aldersgruppe som kommunerne landet over oplever, er en gruppe, der i stigende grad søger om bevilling af en servicehund. For unge under 18 år er det næsten umuligt at få bevilliget en servicehund uden et langtrukket sagsbehandlingsforløb, med en afgørelse i ankestyrelsen til begunstigelse for ansøger. Desværre ser vi også en stor andel af unge, der på den ene eller anden måde selv finansierer deres servicehund, idet der i familien og hos den unge ikke er ressourcer, viden og krafter til et langt og opslidende sagsforløb, et forløb der kan presse situationen og forholdet for den unge i en endnu mere uhensigtsmæssig retning.
Da vi ikke har kunnet finde undersøgelser eller forskning på området, til enten at bekræfte eller afkræfte vores observationer, har vi igangsat vores egen undersøgelse blandt vores egne brugere, der består af, 42 servicehundebrugere fordelt i aldersgruppen 15 til 57 år. Hvor mange psykiske servicehunde der er på landsplan, findes der ikke noget tal på.
Formålet med undersøgelsen er at dokumentere de effekter, som vi i Foreningen Servicehundeakademiet har kunnet se og erfaret gennem vores arbejde med psykiske sårbare. Servicehunden er et hjælpemiddel, der skal støtte psykisk sårbare i en grad, så den bl.a. kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne (del af serviceloven §112). Men den kan så meget mere end det. Dette mere er det denne undersøgelse ønsker at belyse. For mig der har forestået undersøgelsen, interviews – og lyttet til den enkelte brugers fortælling og liv før og efter servicehunden – er jeg ikke kun blevet klogere og beriget, men også berørt og bevæget af, hvad en servicehund kan skabe af positive effekter for det enkelte menneske. Det er ikke uden grund man kalder hunden for menneskets bedste ven.
Rapporten starter med at definere og uddybe undersøgelsens metoder samt relevante begreber og betegnelser. I det efterfølgende afsnit vil hvert enkelt spørgsmål i interviewguiden blive gennemgået ud fra det statistiske materiale, der underbygges af udsagn fra de anonymiserede brugere. Hvert spørgsmål har deres egen lille konklusion. Efter gennemgang af selve materialet og delkonklusionerne vil der være en opsamlende konklusion. Til sidst i redegørelsen forholder undersøgelsen sig til dens metode, validitet og reliabilitet. Det statistiske materiale præsenteres gennem undersøgelsen i form af en kort tekst, samt et søjlediagram.
Undersøgelsen har taget udgangspunkt i semistruktureret interview med alle deltagende brugere. Der er i alt 13 spørgsmål, som respondenten har skullet svare på ud fra en prædefineret skal gående fra 1 – 4 (1: ingen betydning, 2: lille betydning, 3: stor betydning, 4: betyder alt).
Skalaen er den samme gennem hele undersøgelse. Respondenten bliver efter hvert spørgsmål og svar bedt om at begrunde deres valg. Svaret er for så vidt muligt skrevet ordret ned og bagefter læst op, så respondenten har mulighed for at korrigere hvis noget skulle være opfattet forkert. Undersøgelsen er anonym for alle andre end intervieweren. Respondenten har til enhver tid kunnet afbryde interviewet, eller undlade at svare på spørgsmålet – alle respondenter har svaret og begrundet deres valg. Til sidst i undersøgelsen har det været muligt for respondenterne at tilføje yderligere information, der for dem er vigtigt ift. det at have en servicehund. Undersøgelsen sendes efterfølgende ud til de respondenter der måtte ønske det.
Metoden tager således afsæt i den naturvidenskabelige metode, hvor vi ønsker at kunne pege på tendenser ud fra et statistisk perspektiv samt den socialkonstuktivistiske metode, i form af narrativer indhentet ved respondenternes egne begrundelser for scoringsvalg. Når vi har valgt metodetriangulering, skyldes det et ønske om, både at kunne pege på en tendens, og et ønske om at blive klogere på servicehundens betydning for den enkelte bruger. Undersøgelsen kan efterfølgende være med til at give viden videre til andre psykiske sårbare, kommuner, pårørende, professionelle osv.
For at forstå konteksten af denne undersøgelse er det vigtigt at definere forståelsen af psykisk sårbarhed, dens kendetegn og forskellige diagnoser.
Social og boligstyrelsen definerer psykisk sårbarhed som:
Mennesker med psykiske vanskeligheder udgør en meget bred gruppe, hvis ressourcer og funktionsnedsættelser varierer meget – både fra person til person og over tid for den enkelte. På tværs af denne store variation er en psykiatrisk diagnose dog statistisk set forbundet med en væsentlig sundhedsmæssig og social ulighed. (Kilde: Psykisk sårbarhed | Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk) 25-09-2023)
De skriver desuden:
Om psykisk sårbarhed
Hver femte dansker oplever at have ondt i livet på et eller andet tidspunkt, og ungdommen er især en sårbar periode.
Tal fra WHO viser, at halvdelen af alle psykiske lidelser opstår omkring 14-års alderen, mens tre ud af fire, der udvikler en psykisk sygdom, er syge ved 24-års alderen. Vi ved, at en markant del af de unge mennesker, som i dag ikke får en ungdomsuddannelse, har psykiske vanskeligheder.
Generelt kan problemstillinger hos mennesker med psykiske vanskeligheder både udspringe af fysiske og psykiske symptomer og af de personlige eller sociale problemer, der kan følge med det
at have psykiske vanskeligheder.
Mennesker med psykiske vanskeligheder udgør en meget bred gruppe af mennesker, hvis ressourcer og funktionsnedsættelser varierer meget – både fra person til person og over tid for den enkelte. På tværs af denne store variation er en psykiatrisk diagnose dog statistisk set forbundet med en væsentlig sundhedsmæssig og social ulighed. Således er det at have psykiske vanskeligheder statistisk forbundet med øget risiko for:
I det danske sundhedssystem benytter man ICD-10 til at klassificere psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.
ICD står for International Classification of Diseases. Det er udarbejdet af verdenssundhedsorganisationen WHO og bliver løbende revideret.
I denne undersøgelse er der borgere i alderen 16 til 56 år, med en eller flere diagnoser. Diagnoserne og deres hyppighed fordeler sig således:
30% af borgerne har en diagnose de resterende 70% har to eller flere diagnoser.
Der tegner sig et billede af, at betegnelsen psykiske sårbare dækker over mange forskellige diagnoser, hvilket giver forskellige livsvilkår og betingelser for at være en del af samfundet på lige fod med ikke psykiske sårbare. Fællesbetegnelsen for psykiske sårbare er, at det er forbundet med en væsentlig sundheds- og social ulighed. Vilkår som en servicehund måske kan have indflydelse på. Det er værd at nævne, at 30% af respondenterne ikke er bevilliget en servicehund fra kommunen. Servicehunden er således erhvervet via selvfinansiering. For 11% der er under 18 år er servicehunden finansieret ved forældrelån, for 19% der er i alderen 24 til 57 år er servicehunden finansieret gennem en arbejdsskadeerstatning – I denne gruppe er veteranerne bl.a. at finde.
I de næste afsnit vil de hyppigste diagnoser i undersøgelsen blive beskrevet. At nogle diagnoser er valgt fra, skyldes alene hensynet til rapportens omfang.
Det autonome nervesystem inddeles i det sympatiske og det parasympatiske nervesystem, som begge forsyner indre organer, kirtler og blodkar med nervetråde. De sympatiske og parasympatiske nerver har modsatrettede effekter, dvs. virker antagonistisk. Således vil stimulation via de sympatiske nerver øge pulsen, hæve blodtrykket, hæmme sekretdannelse i kirtler, hæmme bevægelser (peristaltik) i mave-tarm-kanalen, afslappe tømningsmusklen i blæren samt udvide pupillen, hvorimod de parasympatiske tråde vil nedsætte hjertefrekvensen, sænke blodtrykket, stimulere kirtler til sekretion, stimulere de peristaltiske bølger i tarmen, sammentrække musklerne i blærens tømningsmuskel og sammentrække pupillen.
Begge nervesystemer udsender løbende impulser til de forskellige organer, og effekten bestemmes af balancen mellem de to systemer. Under stress og i faresituationer aktiveres fx det sympatiske nervesystem, hvis påvirkning da overskygger det parasympatiske nervesystems. Begge undersystemers aktivitet reguleres især af hypothalamus. (Kilde: https://denstoredanske.lex.dk/nervesystem?gclid=CjwKCAjwo9unBhBTEiwAipC111TPZEBvP6B4_4R6v8sBgTlKNonj0iuyW4VRKx3cv_ON6SrypDNVWxoCr9wQAvD_BwE 05-10-23)
Mennesker med PTSD har haft meget voldsomme oplevelser, som bliver siddende i dem og dukker op længe efter, at faren og frygtelige situationer er overstået. Det kan variere fra uger til måneder efter hændelsen, før tilstanden kommer til udtryk. Mange oplever, at de traumatiske begivenheder kommer tilbage til dem igen og igen. Det kan være som mareridt om natten, flashbacks om dagen eller når der sker ting, der psykologisk kan minde om det. Det kan være bestemte sanseindtryk, der aktiverer frygten, fx fyrværker, der minder om bombenedslag, eller en særlig lyd eller lugt, der minder om en indespærring.
Nogle af de mest almindelige symptomer på PTSD er:
Angst er en af de mest udbredte psykiske sygdomme. Vi kender alle til angst i en eller anden grad. Men for nogle bliver angsten langvarig og så intens, at de oplever en lammende fornemmelse, der hæmmer dem i at gøre almindelige dagligdags ting.
Angst kan have både fysiske og psykiske symptomer og påvirker også tanker og adfærd.
De fysiske symptomer er ofte mere dominerende end de psykiske. Det er fx hjertebanken, åndenød, kvalme, prikken og snurren i fingrene.
De psykiske symptomer spænder fra let ængstelse, anspændthed og uvirkelighedsfølelse til dødsangst og frygt for at miste forstanden.
Symptomer, tanker og adfærd kan forstærke hinanden og føre til en ond cirkel, hvor angsten vokser. Man kan have bekymringer og katastrofetanker og en manglende tro på at kunne klare den situation, man er i. Eller måske er man bange for at miste selvkontrollen eller forstanden eller man har en oplevelse af, at man er ved at dø.
Symptomerne kan være til stede hele tiden, eller de kan komme i anfald. De kan knyttes til bestemte situationer eller komme ud af det blå. Det er almindeligt, at forskellige former for angst forekommer samtidig.
Det er forskelligt fra person til person, hvilke angstsymptomer man har. Der er også forskel, alt efter hvilken type angst, der er tale om. Der kan være en række forskellige symptomer. (Kilde: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/angst?gclid=Cj0KCQjwi7GnBhDXARIsAFLvH4m856e71Z4K7nU_aHZyQJxc000z-l0F25ZaTJKmTqE2mcsvNol54vQaAm_VEALw_wcB 28-09-23)
Autisme er en udviklingsforstyrrelse. Personer med autisme har en anderledes måde at opleve verden på og kan have en nedsat evne til at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser (Kilde: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/autisme#symptomer 28-09-23). Måden personer med autisme oplever verden på viser sig i afvigelser i sociale- og kommunikative færdigheder samt forestillingsevnen, hvilket kan gøre det meget svært og til tider næsten umuligt at deltage i sociale sammenhænge og kommunikere med andre mennesker.
I det efter følgende afsnit vil den psykiatriske servicehund og dens færdigheder blive præsenteret.
En servicehund til psykiske sårbare går også under betegnelsen en psykiatrisk servicehund. Servicehunden er sidestillet med en førerhund eller en servicehund til fysisk handicappede. En servicehund er bevilliget efter Serviceloven §112 (Kilde: https://danskelove.dk/serviceloven/112 25-09-2023).
Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet
De servicehunde vi specialuddanner, er dedikerede til at støtte deres borger i øjeblikke af utryghed, og er i stand til at registrere de feromoner, borgeren udsender. Derfor kan de fx advare før et potentielt angstanfald. Vores hunde er veltrænede, rutinerede og vant til at begå sig i forskellige offentlige miljøer.
Servicehunden er trænet til at have fokus på sin bruger. Den er trænet til at kunne støtte ved hjælp af sin krop, f.eks. kan den sætte sig mellem brugeren ben og give tryghed, den kan ligge bagved brugeren når denne f.eks. står i kø i en butik og derved skærme for kontakt til andre mennesker osv. Servicehunden er også trænet til Deep Pressure Therapy, som er trykterapi, hvor tyngden aktiverer glædeshormonerne serotonin og dopamin, mens der bliver dæmmet op for stresshormonet kortisol. DPT anvendes i situationer hvor brugeren får angstanfald, her har hunden lært at lægge sig oven på vedkommende. vægten og varmen fra hunden beroliger, og sænker pulsen hos brugeren. Alle vores hunde skal til eksamen med deres instruktør, før de er klar til at møde deres kommende bruger. Brugeren certificeres sammen med deres servicehund efter ca. 3 måneders udplacering
I de efterfølgende afsnit vil hvert enkelt spørgsmål fra interviewguiden blive gennemgået. Der vil være narrativer i form af brugernes egne udsagn, statistisk materiale og en opsamlende delkonklusion. Undersøgelsen afsluttes med en samlet konklusion og perspektivering til yderligere undersøgelser og relevante spørgsmål ift. Servicehundens betydning for psykiske sårbare.
Frihedsbegrebet tager i denne undersøgelse afsæt i eksistentialismens opfattelse af frihed. Individet er frit, når og hvis det har en fri vilje. Det at have frihed og føle sig fri, har afgørende betydning for individets selvværd, selvtillid, livsmod og livsglæde. En forringet frihed kan medføre depression, angst og selvmordstanker.
Servicehundebrugernes egne udsagn:
Servicehundens betydning for følelsen af frihed:
No Data Found
Hele 76 % af de adspurgte servicehundebrugere tillægger deres servicehund hele betydningen ift. deres muligheder for at opnå frihed. Den frihed en Servichund tilbyder deres bruger er bl.a. forbundet med følgende faktorer:
At have overskud i hverdagen handler både om energi og mentalt overskud. Livskvalitet er ofte forbundet med glæde, og det at have overskud i hverdagen. Manglende overskud kan betyde at det kan være svært at overkomme at tage vare på sig selv og sit liv, dette helt fra hverdagens små gøremål til uddannelse eller job. Manglende overskud kan i sidste ende føre til isolation, ensomhed, depression samt forværring af de udfordringer den enkelte borger har i forvejen.
Servicehundebrugernes egne udsagn:
Servicehundens betydning for overskud i hverdagen:
No Data Found
Hele 53% mener at deres servicehund betyder alt for deres overskud i hverdagen, og 47% tillægger den stor betydning. Nogle af de forhold der gør sig gældende er at servicehunden bidrager til:
At have et studie- eller arbejdsliv har stor betydning for et menneske. Flere studier og undersøgelser har vist at det at indgå i sociale sammenhænge i forbindelse med et studie/arbejde, at have en studie/arbejdsidentitet og at være økonomisk uafhængig, har stor betydning for vores selvværd, selvtillid, selvforståelse og oplevelsen af frihed. Mulighederne for at blive en del af studie- eller arbejdslivet afhænger ikke kun af uddannelsesniveau, men i høj grad også af at have den nødvendige psykiske og fysiske overskud til at komme ud ad døren, bevæge sig blandt mennesker, indgå i relationer, kunne koncentrere sig om at være til stede og føle sig tryg. Alt sammen noget som mennesker uden psykisk sårbarhed bare gør, men som sårbare har svært ved og nogle gange ikke kan.
Servicehundebrugernes egne udsagn:
Servicehundens betydning for studie- og arbejdsliv:
No Data Found
Den procentvise fordeling er, at de servicehundebrugere der enten har et studie- eller arbejdsliv her tillægger 50 % servicehunden alt og 50% stor betydning for deres studie- eller arbejdsliv.
Ved analysering af teksten, er det tydeligt, at servicehunden muliggøre det at kunne tage en uddannelse og følge et studie samt praktik eller job. Årsagerne er at servicehunden:
Psykiske sårbare er ofte isoleret og ensomme med sporadisk og skiftende sociale venskaber, hvilket fører til social ulighed og lavere sundhed. Humanistisk forskning viser at deltagelse i sociale aktiviteter og være sammen med andre mennesker, er yderst vigtigt for ens selvværd, livsglæde og livsmod.
Servicehundebrugernes egne udsagn:
Servicehundens betydning for deltagelse i sociale aktiviteter:
No Data Found
Hele 77% af de adspurgte servicehundebrugere tillægger hunden hele betydningen for, at det er muligt at deres deltage i sociale aktiviteter. Servicehundens træning og dens funktion har afgørende betydning ift. at kunne deltage i sociale aktiviteter. Følgende faktorer gør sig gældende – Servichunden:
Det at være i stand til at bevæge sig ud i samfundet er afgørende for at kunne blive en del af samfundet. Psykiske sårbare har ofte problemer med at bevæge sig ud mellem mennesker, og er derfor nødsaget til at have ledsager med. Dette giver risiko for øget isolation og ensomhed samt livsstilsygdomme som forhøjet BMI, blodtryk, risiko for diabetes og hjertekarsygdomme.
Servicehundebrugernes egne udsagn:
Servicehundens betydning for at kunne bevæge sig ud mellem mennesker:
No Data Found
Den procentvise fordeling viser, at servicehundebrugere der tillægger servicehunden alt betydning, for at kunne bevæge sig ud mellem mennesker er 76,5% og stor betydning er 17,5% lille betydning 6%.
Servicehunden har utrolig stor betydning for psykisk sårbares muligheder for at kunne bevæge sig ud i samfundet og dermed mellem mennesker. Nogle af de effekter servicehunden har, for at det bliver muligt at bevæge sig ud, er at den:
At acceptere sine egne begrænsninger har betydning for ens eget selvbillede, og kan være en vigtig faktor for, også at kunne tage de nødvendige hensyn til sig selv, og dermed komme til at leve det liv man gerne vil.
Servicehundebrugernes egne udsagn:
Servicehundens betydning for accept af egne udfordringer:
No Data Found
Hele 71% tillægger servicehunden alt eller stor betydning ift. At acceptere sine udfordringer.
Ved analyse af borgerens egne udsagn har servicehunden for 71% alt eller stor betydning for at kunne acceptere deres udfordringer. Grunden til denne effekt er der flere årsager til, dels er det servicehundens evne til, på det individuelle plan, at:
Dels er det servicehundens evne til, på det samfundsmæssige plan, at:
Fysisk velbefindende er med til at forebygge træthed, ondt i maven, ondt i hovedet og stress. Psykiske sårbare har som følge af deres sårbarhed og som Social og Boligstyrelsen beskriver sundhedsmæssig ulighed ift. Mennesker uden psykiske udfordringer. Et fysisk aktivt liv, sund kost og søvn har stor betydning for det enkelte menneskes fysiske sundhed og dermed også livskvalitet.
Servicehundebrugernes egne udsagn:
Servicehundens betydning for borgerens fysiske velbefindende:
No Data Found
Den procentvisefordeling af hvilken betydning en servicehund har for den enkelte bruger vedr. fysisk velbefindende er: alt 47%, stor 47% lille 6%. fordelingen ser således ud.
Ud fra gennemgang af de narrativer der er indsamlet vedrørende servicehundens betydning for fysisk velvære, ser det ud til at følgende effekter af det at have en servicehund, har at gøre med følgende faktorer:
Målgruppen for denne forundersøgelse er psykiske sårbare, som er defineret som: Mennesker med psykiske vanskeligheder udgør en meget bred gruppe af mennesker, hvis ressourcer og funktionsnedsættelser varierer meget – både fra person til person og over tid for den enkelte. På tværs af denne store variation er en psykiatrisk diagnose dog statistisk set forbundet med en væsentlig sundhedsmæssig og social ulighed. Således er det at have psykiske vanskeligheder statistisk forbundet med øget risiko for:
Målgruppen er således allerede kategoriseret som mennesker, der har det svært psykisk. Psykisk velbefindende er forbundet med både krop og sind. Forskning viser at vores immunforsvar påvirkes negativt, når vi har det psykisk dårligt. Det at føle sig godt tilpas og have det godt med sig selv og vores omgivelser, samt have betydningsfulde relationer til andre, har stor betydning for, hvordan vi har det, og hvad vi kan få ud af livet. Psykisk velbefindende handler om at føles sig tilfreds, om at føle glæde og kunne gøre nogle af de ting, man har lyst til, og gerne vil.
Det interessante er om servicehunden kan forbedre den psykiske velvære hos den enkelte bruger.
Servicehundebrugernes egne udsagn:
Servicehundens betydning for borgerens psykiske velbefindende:
No Data Found
Den procentvise fordeling af borgere der tillægger deres servicehund betydningen alt er 77% og stor 23%.
Det er tydeligt at servicehundens betydning for borgerens psykiske velbefindende er stor. Årsagerne skal findes i følgende effekter:
Det at være psykisk sårbar kan ofte forbundet med medicinindtag og PN-medicin (pro necessitate) hvilket betyder, at det er medicin der kan tages efter behov. Der er bivirkninger ved alle former for medicin, og bivirkninger ved langvarigt indtag – forhold som ligger uden for denne forundersøgelse. At spørgsmålet er medtaget, er alene for at undersøge om, servicehunden har en indflydelse på medicinindtag, da vi Qua vores praksis har en formodning om, at servicehunden vil mindske medicin indtag, og dermed øge de samfundsmæssige gevinster i form af færre sundhedsudgifter. Undersøgelsen forholder sig således ikke til eller tager stilling til medicin og dens virkning. Ligeledes afholder undersøgelsen fra at undersøge omfanget af selvmedicinering og servicehundes betydning herfor.
Servicehundebrugernes egne udsagn:
Servicehundens betydning for borgerens medicinforbrug:
No Data Found
Procentvisefordeling ift. servicehundens betydning for medicinindtag. Alt 37,5% stor 25% lille 37,5%.
Som ovenstående udsagn og statistisk materiale viser, er der hele 62% af de adspurgte hvor servicehunden har haft en positiv effekt på deres medicinforbrug i form af mindre medicinindtag.
Søvnen forbedrer immunforsvaret, styrker hukommelse og kreativitet og er med til at forebygge stress, angst og depression. En god nattesøvn bidrager til et godt liv. En god søvn er altså lige så afgørende for, at vi trives og har det godt, som sund kost og motion. For lidt søvn kan nemlig både skade hjernen og kroppen, da det kan medføre hjernesygdomme, dårlig hukommelse eller endda øget risiko for fedme.9 Servicehunden er uddannet til at kunne udføre DPT – deep pressurre therapy som er trykterapi, hvor tyngden aktiverer glædeshormonerne serotonin og dopamin, mens der bliver dæmmet op for stresshormonet kortisol.
Servicehundebrugernes egne udsagn:
Servicehundens betydning for borgerens søvnmønster:
No Data Found
Ved spørgsmålet om servicehunden har en betydning for brugerens søvnmønster, svarer 65% at servicehunden har alt eller stor betydning for deres søvn 35% svare lille eller ingen effekt.
Jf. brugernes egne narrativer ser det ud til at i det hos 65% af borgerne har en positiv effekt på deres søvnmønster at de har fået en servicehund. Effekterne skyldes for en stor del selve servicehundens uddannelse. De forstærkende effekter som brugerne nævner er:
At være en del af samfundet, at bevæge sig ud, og i det hele taget at være sammen med mennesker er forbundet med, at der kan opstå uforudset hændelser. Det kan være bussen ikke køre alligevel. Det kan være man bliver inviteret på en is. Det er helt fra små uforudsete ting til de helt store livsændringer som man som menneske ikke kan forudse eller forberede sig på. Evnen til at overkomme dagligdags udfordringer er med til både at danne erfaring for handling og selvtillid til at kunne overkomme det. Måden vi håndterer uforudsete hændelser, danner vores erfaringsgrundlag for at bevæge os ud i verden og det pulserende liv. Har vi erfaringer forbundet med angst, usikkerhed og negative følelser, kan det betyde, at vi trækker os lidt og i sidste ende helt med isolation og ensomhed til følge. Psykiske sårbare er som beskrevet tidligere ofte socialt marginaliseret og dermed udsat alene pga. deres sårbarhed. Det at bevæge sig ud med faren for at der opstår noget uforudset, er ofte forbundet med stress. Stress kan defineres som en tilstand, hvor omgivelsernes påvirkning overstiger en persons ressourcer, så vedkommendes velbefindende er truet. De fysiske symptomer på stress er stigning i blodtryk og puls, samt en øgning af fedt og sukker i blodet. De psykiske symptomer kan være søvnløshed, anspændthed irritation m.m. Stress kan over længere tid føre til overbelastning af kroppen og i værste fald blodpropper, depression og angst. Hvis en psykisk sårbar oplever stress, hver gang vedkommende skal bevæge sig ud, evt. flere dage i forvejen, kan det føre til forværring af allerede oplevede udfordringer og dermed være en kæmpe barriere ift. at leve et liv med så stor livskvalitet som muligt.
Det er derfor interessant at undersøge om en servicehund kan bidrage til at ændre tidligere erfaringer og negative tankemønstre ift. at kunne overkomme uforudsete hændelser.
Servicehundebrugernes egne udsagn:
Servicehundens betydning for borgerens evne til at overkomme uforudsete hændelser:
No Data Found
Den procentvisefordeling ift. om servicehunden har en betydning for at overkomme uforudsete hændelser ser således ud. Borgere der svarer alt til stor er hele 82,5%.
Udsagn der begrunder servicehundens evne til at hjælpe og støtte borgeren til at overkomme uforudsete hændelser skyldes servicehundens evne til at:
At have en familie eller et familieliv er forbundet med, at man har en relation til nogle mennesker, der står en nært. Mange psykiske sårbare – særligt de helt unge, er ofte afhængig af hjælp fra deres familie. At være psykisk sårbar påvirker ikke kun en selv men også hele familien og dens medlemmer. Undersøgelser viser at hele familien bliver påvirket, bekymret og stresset når et psykisk sårbart familiemedlem bliver ramt og ikke kan få en behandling der mindsker sårbarheden. En god relation til sin familie har betydning for ens psykiske velbefindende, ens selvopfattelse og livsglæde. Samtidig er familielivet også noget der kræver opmærksomhed og overskud. En servicehund er foruden et hjælpemiddel også en helt almindelig hund, der skal indgå i familien og være en del heraf.
Servicehundebrugernes egne udsagn:
Servicehundebrugernes egne udsagn:
Servicehundens betydning for borgerens familieliv:
No Data Found
Den procentvise fordeling ift. servicehundens betydning for familielivet ser således ud alt 47%, stor 41% lille 12%
Som ovenstående diagram viser, har det stor betydning for familien og familielivet at en psykisk sårbar bevilliges en serviceund. Betydningerne der omtales er:
Nedenstående er en gennemgang af relevante kommentarer og emner, som respondenterne ikke blev spurt til, men som de har synes skulle medtages i denne undersøgelse, til belysning af hvilken betydning en servicehund har for en psykisk sårbar.
Servicehundebrugernes egne udsagn:
Ovenstående analyse af hvilken effekt en servicehund har, for en psykisk sårbar er meget tydeligt. Således svarer størstedelen at servicehunden har alt eller stor betydning ifht. undersøgelsens emner.
Hvis man går lidt dybere ned i narrativerne, ser det ud til at servicehunden og dens særlige uddannelse og færdigheder i form af, ageren på kortisol niveau, DPT samt kommandoer tilknyttet beroligende handlinger har en ren fysiologisk effekt på den enkelte borger i og med den giver:
Servicehunden og dens uddannelse afstedkommer således fysiologiske effekt der:
Servicehundens effekt på de fysiologiske / kemiske processer i kroppen afstedkommer en domino effekt mod balance i kroppen. Derved mindskes / forhindres:
Den psykiske sårbarhed bliver derved mindre livs-ødelæggende, destruktiv og styrende. Servicehunden ser ud til at sætte den enkelte borger fri, i en grad, hvor sårbarheden kan kontrolleres og til tider overvindes. Servicehunden gør at det bliver muligt at leve et liv – et liv med håb – håb for fremtiden.
Foruden ovenstående betydning og effekt har servicehunden afledte effekter som bestemt ikke er uden betydning. Servicehunden bidrager således til at den enkelte borger opnår:
Samlet set kan man konkludere at servicehundens betydning for psykiske sårbare er enorm. Dens betydning og effekt er hvad psykiatrien i årevis har forsøgt at skabe for psykiske sårbare. Servicehunden er således meget mere end blot et hjælpemiddel – den er livlinen til livet, håbet og fremtiden.
Denne undersøgelse peger entydigt på, at den psykiatriske servicehund har nogle enorme afledte effekter, der har store gevinster både for det enkelte individ men også for samfundet som helhed. Undersøgelsen efterlader dog spørgsmål og undren på særligt ift. bevilling af servicehunde til unge under 18 år.
Den kommunale praksis der siger alle muligheder skal være udtømte før der kan bevilliges en servicehund, betyder at unge under 18 år har yderst vanskeligt ved at få bevilliget en servicehund. Praksis betyder ligeledes at den unges psykiske sårbarhed forværres, familierne belastes yderligt og studie og job bevæger sig meget længere ud i fremtiden for den enkelte unge.
Det kunne være interessant at undersøge hvilken betydning den kommunale praksis har ift. evt. forværre og varige belastningsskader for psykiske sårbare unge, der får afslag på en servicehund grundet manglende udredning eller afprøvning.
En samfundsøkonomisk beregning på konsekvenserne af praksis herunder medicin, indlæggelser og kontakt til psykiatrien kontra servicehunde brugere.
Undersøgelsen må qua sin metodetriangulering, interviewguiden og den stringente databehandling således anses for at have en høj reliabilitet og validitet.
Undersøgelsen er udarbejdet af Marianne Dall – Cant. Pæd. i pædagogisk psykologi. Og instruktør ved Servicehundeakademiet. Ønsker man undersøgelsens databearbejdning og interviewguide tilsendt, så kontakt Servicehundeakademiet. Servicehundeakademiet har ophavsret til materialet, og skal derfor altid krediteres i forbindelse med videreformidling.
Tlf. +45 30 202 028
info@servicehundeakademiet.dk
Mandag-torsdag 8.00-17.00
Fredag 8.00-14.00
CVR 44205319
© Servicehundeakademiet 2024