Der er en stigende erkendelse af vigtigheden af psykiatriske servicehunde
Der er en stigende erkendelse af vigtigheden af psykiatriske servicehunde, og deres potentielle fordele for personer med psykiske funktionsnedsættelser.
Der er pt. Ingen lovgivning på området der sikrer at dem der uddanner din servicehund har kompetencer til at både at uddanne hunden, og overleverer den til dig som har en eller flere psykiske funktionsnedsættelser.
Det er et stort ansvar at stå med, vi skal sikre os at både hund og borger kommer igennem overleveringen på en så skånsom måde som mulig, da det er en stor forandring i dagligdagen. Det kræver at de instruktører der udplacerer servicehunde, har uddannelse og erfaring med de forskellige diagnoser, samt forståelse for at møde borgeren i øjenhøjde. Vores overleveringsforløb bliver nøje planlagt ud fra den enkelte borgers udfordringer, og i et tempo så ingen lider overlast.
I Foreningen Servicehundeakademiet har instruktørerne en faglig uddannelse og flere års erhvervs erfaring inden for faget. Eller de har gennemgået vores 3 årige uddannelse som servicehundeinstruktør. Du er naturligvis altid velkommen til at rekvirerer vores CV
Hvis du ønsker dig en servicehund, er der i Danmark flere trin, du skal gennemgå, afhængigt af hvor du bor og de specifikke krav i dit område. Her er nogle generelle trin, du kan følge:
Kan en servicehund gøre gavn for dig?
Start med at undersøge, om en servicehund er den rette løsning for dig og dine behov. Overvej også hvilken type servicehund der bedst passer til dine behov, f.eks. en hund, der kan hjælpe med synsproblemer, mobilitetsproblemer eller psykiske lidelser.
Konsultation med en læge eller terapeut
Tal med din læge eller en kvalificeret terapeut om din situation og hvorvidt en servicehund kunne være gavnlig for dig. De kan give dig vejledning og anbefalinger.
Hvad siger serviceloven om servicehunde?
I henhold til serviceloven §112, skal alle behandlingsmuligheder være udtømte for at kunne få bevilget en servicehund af kommunen
Vurdering med interviews og evaluering af dine behov
Når du har fået din bevilling, eller har valgt at betale selv, skal vi gennemgå en vurderingsproces. Denne omfatter et interviews, evaluering af dine behov og muligvis ventetid, afhængigt af om der er hunde i træning der matcher dig og dine behov. Vi stiller naturligvis også nogle krav , da det er et levende hjælpemiddel, skal vi sikre servicehundens tarv og trivsel.
Træning med hund
Når du er blevet matchet med en servicehund, vil du skulle gennemgå træning med hunden og en af vores instruktører, for at lære kommandoer og opbygge et stærkt partnerskab.
Opfølgning og vedligeholdelse
Efter at have modtaget din servicehund, vil du fortsat have brug for opfølgningstræning og støtte for at sikre, at forholdet mellem dig og hunden forbliver stærkt, og at hunden udfører de nødvendige opgaver korrekt.
I Foreningen Servicehundeakademiet gør vores fagkompetente instruktører alt for at møde dig i øjenhøjde, og sikre dig et godt forløb.