Service- og førerhunde
til hele Danmark

Hunden er menneskets bedste ven. Men den kan også være et enestående hjælpemiddel til at skabe større selvstændighed og bedre livskvalitet hos borgere med psykiske funktionsnedsættelser eller nedsat syn. 

Hos os finder du en gruppe mennesker, der kender deres fag til fingerspidserne. Sammen ønsker vi at hæve standarden. Kun de allerbedste service- og førerhunde når gennem nåleøjet hos os. 

De servicehunde vi specialtræner, er dedikerede til at støtte deres borger i øjeblikke af utryghed, og er i stand til at registrere de feromoner, borgeren udsender. Derfor kan de fx advare før et potentielt angstanfald. Vores hunde er veltrænede, rutinerede og vant til at begå sig i forskellige offentlige miljøer.

Vores førerhunde bliver specialtrænet til at føre blinde og svagtseende sikkert fra A til B. Førerhunden stopper for kanter, trapper, vejarbejde. Hunden er trænet efter et standardiseret kommandosæt bestående af ca. 45 kommandoer. Med en førerhund kan du bevæge dig sikkert rundt uden assistance fra seende.

Har du en drøm om at blive servicehundeinstruktør? Som servicehundeinstruktør bliver du en del af noget større – og du vil uden tvivl gøre en forskel for de sårbare borgere, der har brug for deres firbenede hjælpemiddel til at opnå
større selvstændighed og en bedre livskvalitet.

I vores webshop finder du foder af god kvalitet og naturlige snacks fra FAUNAKRAM og ESSENTIAL FOODS. Desuden et udvalg af lækre håndlavede læderliner, godbidstasker og andre hundeartikler. Alle varer er nøje udvalgt og testet af vores instruktører, for at sikre en høj kvalitet.

Samarbejdspartnere og sponsorer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af seneste nyt, kan du følge os på både Facebook og Instagram.
Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev. Så vil du modtage mails om kommende kurser, arrangementer, fællestræninger for servicehundebrugere og andre spændende nyheder du ikke vil gå glip af – vi lover, at vi ikke spammer dig.

FAQ

De mest stillede spørgsmål og svar

En servicehund kan f.eks. hjælpe med at færdes trygt i det offentlige rum, mindske medicinforbrug, opretholdelse af nattesøvn, dæmpe angst og mareridt, afsøge hjemmet for fremmede, give mere struktur i hverdagen – faste rutiner, samarbejde og selvstændighed.

En servicehund fra Servicehundeakademiet er specialtrænet til at udføre særlige øvelser, som giver borgeren en tryghedsfølelse. Servicehunden kan medbringes i forskellige miljøer og fungerer som en støtte for sit menneske i nye og uvante situationer, samt bidrage til at skabe kontakt med andre mennesker. En servicehund er ikke et mirakel, men et gensidigt samarbejde mellem hund og bruger. Servicehunden kan afhjælpe funktionsnedsættelser, hvor medicin ikke hjælper. Servicehunden skaber opmærksomhed, men fungerer samtidig som et filter til omverden. Servicehunden har været i træning og boet hos en professionel instruktør, inden den bliver certificeret og udplaceret som servicehund.

Vores førerhunde bliver trænet til at føre blinde og svagtseende sikkert fra A til B. Førerhunden stopper for kanter, trapper, vejarbejde samt fører dig sikkert uden om forhindringer. Førerhunden er trænet efter et standardiseret kommandosæt bestående af ca. 45 kommandoer. Med en førerhund kan du bevæge dig sikkert rundt uden assistance fra seende.

Når vi udplacerer førerhunde, bruger vi al den tid der skal til, indtil samarbejdet mellem borger og hund fungerer. Efterfølgende er vi kun et opkald væk.

Alle førerhunde er sygeforsikret ved udplacering.

Mange forskellige typer mennesker kan have stor glæde af en specialtrænet hund fra Servicehundeakademiet.

Det kan f.eks. være personer med:

  • Autisme
  • Asperger
  • Generaliseret angst
  • PTSD
  • Socialfobi
  • Panikangst
  • Agorafobi
  • OCD
  • ADHD
  • Depression
  • Borderline
  • Stressrelaterede tilstande
  • Narkolepsi

En specialtrænet førerhund fra Servicehundeakademiet kan hjælpe dig der er blind eller har nedsat syn, som du ikke kan bruge til at orientere dig med. Det kan f.eks. være, du har svært ved at færdes på egen hånd, natteblindhed, tunnelsyn eller meget blænding i stærkt sollys. 

Der er 2 muligheder for at få en fører- eller servicehund:

  1. Du betaler selv fører- eller servicehunden
  2. Du søger kommunen om servicehunden


    Du skal søge fører eller servicehunden som et hjælpemiddel jvf. $112.
    Du skal søge den på borger.dk og det er kommunen der skal bevillige fører eller servicehunden. 


    Tryk her for link til ansøgningsblanket
     eller følg denne guide:
    1) Gå ind på borger.dk
    2) I søgefeltet skriver du hjælpemiddel
    3) Klik på punktet Ansøgning om hjælpemiddel / forbrugsgode
    4) Vælg din kommune og klik OK / Videre

    Husk at du har frit leverandørvalg, når du får bevilliget en fører- eller servicehund.

En fører- eller servicehund har jf. fødevareministeriet adgang steder, hvor almindelige familiehunde ikke må komme – supermarkeder, restauranter, hos lægen, på sygehuset og mange andre steder. 

Læs mere på Fødevarestyrelses hjemmeside.

Borgere med nedsat funktionsevne har ikke ressourcer til selv at træne en servicehund. En servicehund er specielt udvalgt, mentaltestet og trænet til en bestemt person. Servicehunden er undersøgt, vurderet og røntgenfotograferet hos en dygtig dyrlæge. 

Hos Servicehundeakademiet bruger vi som udgangspunkt de racer, vi har god erfaring med, og som har en mentalitet og et sind der egner sig til jobbet som service- eller førerhund. Det vigtigste for os er dog, at hundene kan leve op til vores standard, og derfor testes alle hunde løbende. Hvis du har en særlig race i tankerne, tager vi gerne en snak og vurdering herom.

Der vil altid være hunde, der ikke lever op til de strenge krav, der stilles til en servicehund. Det kan være den giver lyd ved gæsters ankomst eller den kan være lidt for livlig eller for selvstændig. Årsagerne kan være mange. Men disse hunde er der lagt et stort arbejde i og derfor udplaceres de, som dejlige og lydige familiehunde. Kunne du tænke dig en af disse dejlige hunde? Så hold øje med vores Facebookside.