Hvorfor må jeg ikke snakke med en servicehund? 

Hvorfor må jeg ikke snakke med en servicehund? 

De fleste ved, at man ikke må tage kontakt til en servicehund, når den er på arbejde. De færreste ved, hvorfor.

En psykiatrisk servicehund er et hjælpemiddel til mennesker med psykisk sårbarhed. Den psykiske sårbarhed medfører ofte en altødelæggende angst, depression og isolation – og det er her, servicehunden virkelig kan gøre en forskel.

En servicehunds vigtigste opgave er at få sin bruger til at føle sig tryg i alle situationer. Den er derfor specialtrænet til at holde øje med sin bruger hele tiden. Servicehunden bruger al sin energi på at være facilitator for at skabe tryghed for sin bruger. Det gør den ved at holde øje med sin bruger, dutte vedkommende på hånden eller benet, ligge ved brugerens fødder eller stille sig mellem benene for at skabe kontakt, varme og tryghed – kort sagt, servicehundens opgave er at skærme borgeren for de ting, der skaber utryghed, uro, angst og depression – en opgave, der kræver konstant fokus fra servicehundens side. Der skabes således et ganske særligt bånd mellem bruger og servicehund – et bånd, der bedst kan beskrives som en tryghedsboble, hvor kun bruger og servicehund eksisterer. Denne relation ved vi, ikke alene sænker kortisolniveauet i blodet og beroliger nervesystemet, men mindsker også og forhindrer angstanfald. Derfor er servicehunden altafgørende for, at mennesker med psykisk sårbarhed kan få et liv, hvor sociale relationer, uddannelse og job bliver muligt.

Men en servicehund er også ”bare” en almindelig hund, hvis instinkter og nysgerrighed gør, at den vil reagere på andre menneskers kontakt eller forsøg på kontakt. Når mennesker tager kontakt til en servicehund eller lader sin egen hund eller børn tage kontakt, forstyrres relationen og samhørigheden mellem bruger og hund. Servicehunden lærer hurtigt, at det er spændende at tage kontakt til andre – måske den får et lille klap, får hilst på en anden hund eller noget helt tredje. Servicehunden lærer lynhurtigt, at det kan betale sig at tage kontakt til andre, og den vil derfor forsøge igen. Så når du tager kontakt til en servicehund, er du ikke alene med til at skabe en utryg situation for brugeren, men også med til at udvaske eller i værste tilfælde helt ødelægge den tryghedsboble, der er mellem bruger og servicehund. En boble, som er altafgørende for, at et menneske med psykisk sårbarhed kan leve et liv, hvor sårbarheden ikke bliver altødelæggende og styrende for selve livet.

Nedenstående citater fra nogle af vores servicehundebrugere beskriver tydeligt, hvad der er for en forskel servicehunden gør for psykisk sårbarhed – og hvorfor det er værd at passe på:

“Jeg plejede at have nogle meget depressive episoder, hvor jeg faldt ned i et hul, og kunne ingenting. Jeg kunne ikke eksistere, nogle gange var det helt op til 2 måneder. Det var bare et kæmpe sort hul. Efter jeg har fået min servicehund, har jeg ikke oplevet det. Jeg føler min emotionelle tilstand er meget mere stabil nu. Jeg oplever mine symptomer som meget mere milde, og meget mindre ødelæggende. Mine PTSD-symptomer som mareridt, flashback og angst opleves meget mindre voldsomme og livsødelæggende nu end tidligere.” 21 år – PTSD

“Jeg havde lyst til at tjekke ud før jeg fik min servicehund – så det betyder alt. Før min servicehund havde jeg ikke rigtig noget. Jeg var så langt nede. I dag er jeg glad, og kan godt lide mit liv. Jeg vil ikke sige, jeg er lykkelig, men det er dæleme tæt på.” 31 år – angst, borderline og ADHD

“Jeg har fundet ro og fået en partner in crime, forstået på den måde, at det er mig og min servicehund mod verden en gang i mellem. Jeg har fået meget bedre selvtillid og håb – håb for fremtiden, at jeg ikke bliver opgivet. Jeg har fundet ro, idet min servicehund har vist mig, at min fremtid kan lykkes.” 18 år – angst og autisme

“Jeg er meget selvskadende, og har haft mange selvmordsforsøg, når min servicehund har været der – der har den reddet mit liv. Den går med på toilettet, hvis jeg har siddet med en kniv, så hopper den op ad mig, indtil jeg lægger kniven.” 49 år – angst og Indlæringsvanskeligheder

“Før jeg fik min servicehund, var det svært for mig at få en hverdag til at fungere. Bare at dække mine egne behov krævede alt – altså faktisk bare at holde mig selv i live. Da jeg fik min servicehund, kunne jeg bruge mine kræfter på andet, end at jeg ikke skulle dø af sult. Jeg kunne mødes med mine venner, tage på ferie med min familie. Nu føler jeg mig mere som et menneske, og jeg kan nyde livet.” 21 år – PTSD

Tak fordi du læste med og tak for din forståelse 😊