- +45 30 202 028
- info@servicehundeakademiet.dk
Menu
Servicehundeakademiet har siden 2019 haft et projekt med Søbysøgård Fængsel om resocialisering via træning af en servicehundeaspirant fra hvalpen er 8 uger og frem til ca. 7–9 måneder. Projektet hedder ”Hunde bag tremmer”. I forbindelse med vores samarbejde med de indsatte i Søbysøgård har vi undersøgt, hvilken betydning det har for de indsatte at være en del af projektet ”Hunde bag tremmer”.
Denne undersøgelse søger, ved hjælp af teorier knyttet til identitetsdannelse, socialisering, resocialisering og narrativer fra indsatte i Søbysøgård tilknyttet projektet Hunde bag tremmer, dels at undersøge, om projektet har en resocialiserende effekt, og i givet fald hvilke faktorer der gør sig gældende for processen. Dels at undersøge om projektet har den tilsigtede effekt, og i givet fald blive klogere på resocialisering via servicehundeaspiranter i lukkede fængsler. Opgaven vil først give et indblik i den anvendte teori. Derefter inddrages narrativer til analysen af faktorer. Opgaven afsluttes med en konklusion.
Rapporten starter med at definere og uddybe undersøgelsens metode og relevante begreber. Derefter gennemgås de enkelte spørgsmål og nogle af respondenternes svar. Hele tekstanalysen er ikke medtaget i denne rapport. Undersøgelsen afsluttes med en samlet konklusion ift. Servicehundeaspiranternes indflydelse på de indsattes resocialisering.
Undersøgelsens videnskabsteoretiske forståelsesramme tager udgangspunkt i det hermeneutiske perspektiv. Hermeneutikken, også betegnet forståelseslæren beskæftiger sig med, hvordan mennesket gennem sin forforståelse og dennes historicitet skaber forståelse og dermed mening. En forståelsesproces eller et ontologisk princip beskrevet ved den hermeneutiske cirkel, hvor mennesket i en vekselvirkning mellem de enkelte dele og helheden vhja. sin forforståelse – forståelseshorisonten, kan skabe en ny forståelse i en horisontsammensmeltning. Den nye forståelse bliver forforståelsen for den næste forståelsesproces. Det er et ontologisk princip, hvor formålet er at opnå så sand viden som muligt om et fænomen (Kilde: Hans-Georg Gademer ”sandhed og metode” 1960). I den hermeneutiske metode erkendes verden gennem sprog – forstået på den måde at det der begribes, får sprog. Denne undersøgelses endemål er således at forstå den enkelte indsatte gennem indlevelse og fortolkning. Dermed er denne undersøgelse subjektiv. Opgave starter med at definere og uddybe undersøgelsens metoder, relevante begreber og betegnelser. Herefter vil hver enkelt transskriberet besvarelse blive analyseret ud fra teorier tilknyttet resocialisering herunder, identitet, socialisering og Sutherlands indlæringsteori (Kilde: Gaylord S. M. & Galliher E. J.” The Criminology Of Edwin Sutherland” 2023. Forlag Routledge). Undersøgelsen forholder sig således ikke til det metateoretiske perspektiv omhandlende straf, belønning, kriminalitet osv. Af hensyn til meningsdannelsen, forforståelsen og mødet med informanten er der ikke spurgt indtil den indsattes lovovertrædelse og straf.
Undersøgelsen har taget udgangspunkt i det kvalitative interview, hvor de indsatte der har ønsket at medvirke, er blevet stillet tre spørgsmål, som der kan stilles uddybende spørgsmål til. Der er i forbindelse med interviewet udarbejdet interviewguide. Der er således kun indsamlet narrativer i form af egne fortællinger, hvilket betyder, at undersøgelsen ikke er målbar. Undersøgelsen sigte er således at forsøge at afdække og forstå, den resocialiserende effekt det har for den enkelte indsat at være en del af projektet.
De spørgsmål der er stillet er:
Servicehundeakademiet er en non-profit forening der special-uddanner service- og førerhunde. I 2019 startede vi et projekt med Søbysøgård fængsels – lukkede afdeling, stærkt inspireret af erfaringer og resultater fra lignende projekter i USA. Der foretages en screeningsproces af de indsatte der ønsker at være en del af projektet. De indsatte skal have lyst til at forme en hund, der skal gøre en forskel for et andet menneske, de skal elske hunde og de skal samtidig have en naturlige interesse i at præge hunden på en god og ordentlig måde. Hvalpene bor ved de indsatte fra de er 8 uger til de er 7-9 måneder. Servicehundeakademiets instruktører henter hvalpene ud af fængslet 3 til 4 gange om ugen, hvor hvalpene bliver socialiseret. Når hvalpene er ude af fængslet, modtager projektdeltagerne undervisning i alt hvad omhandler træning af hvalpe, røgt og pleje, førstehjælp, konflikthåndtering osv. Når hvalpene er uden for fængslet og socialiseres, lægges der vægt på, de går uden snor og de ikke kontakter andre mennesker og hunde.
Formålet med projektet er:
Søbysøgård Fængsel har en samlet kapacitet på 181 pladser, fordelt på 139 åbne og 42 lukkede pladser. I Søbysøgårds åbne fængsel er der tre almindelige fællesskabsafdelinger med plads til 33-38 indsatte på hver afdeling. Afdeling D er en uddannelsesafdeling med plads til 31 indsatte.
Afdeling Figaro er en åben ungeafdeling med plads til 5 indsatte i alderen 15-17 år.
Alle indsatte har selvforplejning, og da fængslet er kontantfrit, køber de dagligvarer via fængslets nethandelsordning. Den lukkede afdeling er opdelt i fire mindre fællesskabsafdelinger. En af dem er en uddannelsesafdeling, og en anden en ungeafdeling med plads til syv indsatte mellem 15 og 17 år.
Søbysøgård Fængsel hører under Kriminalforsorgen Syddanmark (Kilde: https://kriminalforsorgen.dk/steder/soebysoegaard-faengsel/ 14.01.24 kl. 15.05).
De indsatte har i forbindelse med deres deltagelse i projektet bygget en agilitybane, som der trænes flittigt på.
De interviewede er alle indsatte, der har været en del af projektet ”Hunde bag tremmer”, mens de sad i det lukkede fængsel. De indsatte som er en del af projektet starter deres afsoning i det lukkede fængsel, derefter kommer de i det åbne fængsel, så i pensionen og til sidst løsladelse evt. med fodlænke. Servicehundeakademiet har servicehundeaspiranter i det lukkede fængsel og i pensionen. De indsatte der har medvirket i denne undersøgelse har enten befundet sig i pensionen, eller er løsladt. På den baggrund bliver undersøgelsens resultater mere valide, idet informanten er på vej til, eller allerede løsladt, og dermed kan informere om projektets betydning ift. resocialisering.
Kriminalitet
Betegnelsen dækker de handlinger, som et samfund definerer som strafbare. I Danmark er det, der er strafbart omfattet af straffeloven (Kilde: https://www.elov.dk/straffeloven/afsnit/almindelig/) og forskellige særlove, f.eks. skatteloven (Kilde: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1922/149). Hvor meget kriminalitet der er i Danmark, kan der ikke gives et præcist bud på, da ikke anmeldte sager ikke figurerer i statistikken.
Årsager til kriminalitet
Der er flere forskellige teorier om, hvorfor nogen bliver kriminelle, og hvem det er. En dansk undersøgelse foretaget af Center for Ungdomsforskning (Kilde: https://www.cefu.dk/emner/publikationer/publikationer/naar-det-er-svaert-at-vaere-ung-i-dk.aspx) viser, mobning, ensomhed, social isolation, problemfyldt hverdag og negativ vurdering af eget liv, har stor indflydelse på en indtræden i det kriminelle miljø. Dertil kommer faktorer som alder, køn, bopæl og social økonomisk situation. SFI – det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Kilde: https://ufm.dk/forskning-og-innovation/forsk2025/indkomneindspil/videninstitutioner/sektorforskningsinstitutioner/sfi-det-nationale-forskningscenter-for-velfaerd/sfi-unges-overgang-til-voksenlivet) peger desuden på, at hårde opdragelsesmetoder, manglende omsorg i familien og trivsel i skolen, er forhold, der øger risikoen for at blive kriminel. Desuden fandt undersøgelsen ud af, at risikofaktorerne for at begå kriminalitet særligt har med to faktorer at gøre:
Forskning peger på, at programmer der har til hensigt at lære den enkelte selvkontrol i form af håndtering af vrede og aggression, viser positive effekter ift. At undgå at begå kriminalitet.
Identitet
Identitetsbegrebet dækker over personlig identitet – personens egen opfattelse af sig selv, og social identitet – omgivelsernes opfattelse af individet. Den personlige identitet påvirkes, farves og formes af den sociale identitet – idet man som individ, tager omgivelsernes opfattelse til sig – individet internaliserer den generaliserede andens syn på sig selv (Kilde: Mead, G. George.” Mind, Self & Society” 2015 The University of Chicago Press), så dette andet bliver til et mig og dermed knyttet til den personlige identitet.
Eriksons fase teori (Kilde: Erikson H. E. ”Barnet og samfundet” 2021 Gyldendal) om identitet bygger på ideen om, at identitet konstrueres i en livslang proces, hvor individet gennemgår psykologiske og biologiske konfliktfyldte faser i samspil med omgivelserne. Den måde omgivelserne reagerer på ift. Individet og individets fortolkning af reaktionen, er afgørende for det enkelte individs identitetsdannelse. Anthony Giddens taler om flydende og fragmenteret jeg (Kilde: Giddens A. ”Modernitet og selvidentitet” 2004 Gyldendal), hvor identitet formes, omformes og genformes i en livslang proces, hvor refleksivitet er skaberen af individets egne fortællinger og dermed selvidentitet, idet det senmoderne samfund tilbyder uendelige mange muligheder at leve på – såkaldte livsstile (rutiner), der refleksivt kan ændres og omformes, således at individet kan være den, det ønsker at være.
Socialisation
At blive socialiseret (Kilde: Bourdieu, P. ”Den praktiske sans” 2007 Hans Reitzels Forlag) knytter sig til at blive opdraget ift. de normer og værdier, der er knyttet til det samfund, man som individ er en del af. Der skelnes mellem flere forskellige socialiseringsprocesser:
Primær socialisering:
Er den socialisering barnet præges af fra lille. Barnet lærer at gå, tale, spise m.m. ved tilegnelse af færdigheder samt imitation af sine primære personer, typisk er forældre og søskende, også betegnet som identifikationsfigurer. Identifikationsfigurernes reaktion på barnets adfærd er med til at lære barnet, at der er bestemte måder at gøre tingende på, f.eks. bliver en søskende eller forældre vred, hvis barnet bider, eller slår. Den primære socialisering, når den foregår over tid, er med til at forme barnet habitus – en ubevidst tendens til at handle og tænke på en bestemt måde, og vil derfor have betydning for barnets sociale kompetencer og status senere i livet, når det f.eks. skal indgå i fællesskaber i skolen m.m.
Habitus er et system af varige og foranderlige dispositioner, som fungerer som en ramme for den måde, den enkelte oplever, tænker og handler. Dispositionerne dannes ud fra de erfaringer, individet har fået igennem, sit liv. Oplevelser og tidligere erfaringer vejer tungest mht., hvorledes individet oplever sig selv og sin omverden. Disse dispositioner er afgørende for individets musiksmag, sport, politisk overbevisning og vurderingen af, hvad der er rigtigt og forkert.
Sekundær socialisering:
Den socialiseringsproces der foregår i daginstitution, skole og arbejdsplads. Individet socialiseres ind i den kultur der er gældende i den pågældende kontekst. Kulturen formes af de herskende grupper som f.eks. ledere, lærer, pædagoger og politikere.
Dobbeltsocialisering:
Næsten alle børn i Danmark socialiseres både i hjemmet og i daginstitution, skoler m.m., der er derfor tale om en dobbelt socialiseringsproces, der kan påvirke hinanden og barnet på en hhv. negativ eller positiv måde, alt efter om der er overensstemmelse eller konflikt imellem den socialiseringsproces der er i hjemmet og den i daginstitutionen. Ved negativ påvirkning kan barnet på sigt have svært ved at indgå i fællesskaber, føle sig ekskluderet og lide nederlag – en følelse og et mønster, der vil følge barnet i voksenlivet.
Resocialisering
At resocialisere betegner den proces, hvor individet integreres i samfundet igen, efter en periode hvor vedkommende har været sat uden for det almindelige samfundsliv, fx i forbindelse med afsoning i et fængsel (Kilde: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=resocialisering 16-01-24 kl. 17.13)
I de efterfølgende afsnit vil svarene fra informanterne blive analyseret ud fra Giddens forståelse af identitet som flydende betegner, refleksion og livsstil samt Bourdieus Habitus-begreb. Idet resocialisering både kræver en refleksiv proces, hvor den enkelte indsat former, omformer og genformer sin identitet via livsstile samt en forandring i den enkelte indsattes dispositioner knyttet til habitus-begrebet, således at den indsatte får nye handlemuligheder, indsigter og dermed en korrektion i hvad der er rigtigt og forkert.
Nedenstående narrativer indhentet ved interview af de indsatte beskriver med deres egne ord, dels den praktiske ændring servicehundeaspiranten havde/har for deres tid i det lukkede fængsel, og den refleksive proces som projektet hunde bag tremmer sætter gang i, ift. at omforme og ændre ens identitet og livsstil.
Ud fra ovenstående citater kan man identificere flere områder, som servicehundeaspiranten har indflydelse på ift. At opnå resocialisering. Servicehundeaspirantens har ud fra ovenstående ikke kun en effekt, for den indsatte der er en direkte del af projektet men også for afdelingen og dermed de øvrige indsatte.
For projektdeltagerne har servicehundeaspiranten følgende effekt:
Deltagerne i projektet
Afdelingen og de øvrige indsatte i afdelingen
Ud fra ovenstående kan man udlede at servicehundeaspiranten, har betydning for den indsattes omformning og genformning af egen identitet – en proces der sker i samarbejde mellem servicehundeaspiranten – den enkelte indsatte – og afdelingen, og for den enkeltes dispositioner ift. Hvad der er rigtigt og forkert, selvkontrol og vurdering af langsigtede konsekvenser ved ens handlinger. Desuden har servicehundeaspiranten en effekt for den kultur der skabes eller omskabes i afdelingen, en effekt der ikke er en del af denne undersøgelse, men som kunne være interessant at undersøge nærmere.
Ud fra ovenstående analyse bliver det tydeligt, at projektet Hunde bag tremmer kan bidrage til resocialisering af kriminelle. Servicehundeaspirantens påvirkning, behov og træning samt det at Servicehundeakademiets instruktører tilknyttet projektet tror på at de indsatte, kan træne en servicehund, og dermed gøre en forskel for en udsat borgeres fremtid og hverdag, er med at facilitere de processer der afstedkommer resocialisering. Processerne er:
Servicehundeaspiranten ser således ud til at sætte gang i de refleksive processer, der er med til, at den enkelte indsat får lyst til at ændre sin livsstil og dermed omform og genforme sin identitet, så vedkommende kan være den de ønsker at være. Dette særligt i form af det at kunne give noget tilbage til samfundet og samtidig være en del af noget større – at gøre hverdagen og livet lettere for en udsat borger ved at være en del af træningen af en kommende servicehund. Man kan sige, at projektet tilbyder den enkelte indsatte en ny primærgruppe bestående af de øvrige indsatte tilknyttet projektet, hvorved de indlærte normer og værdier knyttet til det at være en del af det kriminelle miljø aflæres, og erstattes af værdier og normer tilknyttet projekt Hunde bag tremmer, som i høj grad handler om selvkontrol, læring, træning og gøre en forskel for udsatte borgere i Danmark. Der er således ingen tvivl om, at servicehundeaspiranter i fængslet, kan gøre en kæmpe forskel for resocialisering og dermed det enkelte menneske og samfundet generelt.
Denne undersøgelse kan alene sige noget om, at projektet Hunde bag tremmer – lykkedes med at skabe resocialisering for indsatte i Søbysøgårds fængsel. Undersøgelsen kan ikke pege på endegyldige faktorer for succesfuld resocialisering idet Servicehundeakademiets undervisning, fængslets håndtering af projektet herunder ledelsens håndtering og implementering af projektet i dagligdagen anses for værende faktorer der griber ind i effekten af projektet og dets resocialiserende effekt. Undersøgelsen kan alene pege på, at det at få ansvaret for en servicehundeaspirant, blive vist tillid af Servicehundeakademiet og tilbudt indflydelse i at skabe en forandring for en psykisk sårbar borger har betydning for resocialiseringen men størst er nok den indflydelse, den lille hvalp har for den indsattes ønske om at resocialisere sig. Servicehundeaspirantens behov for træning, pleje og vedligehold samt dens uforbeholdne kærlighed, nærvær, glæde og tryghed skaber refleksion, tid til fordybelse, selvindsigt og selvværd, som er afgørende for en succesfuld resocialisering.
Undersøgelsen er udarbejdet af Marianne Dall – Cant. Pæd. i pædagogisk psykologi. Og instruktør ved Servicehundeakademiet. Ønsker man undersøgelsens databearbejdning og interviewguide tilsendt, så kontakt Servicehundeakademiet. Servicehundeakademiet har ophavsret til materialet, og skal derfor altid krediteres i forbindelse med videreformidling.
Tlf. +45 30 202 028
info@servicehundeakademiet.dk
Mandag-torsdag 8.00-17.00
Fredag 8.00-14.00
CVR 44205319
© Servicehundeakademiet 2024